Robotsamfund

Missions oversigt 

Byer  
EU suverænitet 
Fagforening  
Medier  
Sundhed 
Transport  
Ungdom  

Missioner & scenarier 
I scenariesektionen skitserede vi fem scenarier. Sociale missioner handler om hvordan de givne scenarier kan realiseres: 
1: Pendul-kapitalisme. 
2: Zero-kapitalisme. 
3: Demokratur-kapitalisme.
4: Luksus-kapitalisme. 
5: Luksus-socialisme. 
www.robotsamfund.dk ... 

Trendanalyse af arbejdsmarkedet  
www.trendanalyse.dk ...

Periodisering af fremtidens robotsamfund i fire bølger: 

1: Synergi-robot bølge 
Synergiarbejde mellem mennesker og robotter løser arbejdsopgaverne bedst. "Human in the loop".
Milepælen begyndte med ChatGPT i 2022 og accelererede med introduktionen af AI agenter i 2025. 
www.robotsamfund.dk ... 

Exo-robot bølge 
Robotterne er afhængige af en ekstern infrastruktur (exo) for at kunne løse opgaver. 
F.eks. "selvkørende biler", der er afhængige af GPS og digitale kort. 

3: Paritets-robot bølge   
Paritetsrobotter løser arbejdsopgaverne lige så godt som mennesker, så der opstår risiko for arbejdsløshed.
Milepælen er selvkørende biler, der ikke er afhængige en ekstern infrastruktur, så de kan på lige for med mennesker (paritet). Der kan derfor spares på udgifter til ekstern infrastruktur.

4: Super-robot bølge   
Superrobotter løser arbejdsopgaverne bedre en mennesker. 
Milepæl: Mennesker får ikke længere lov til at køre bil, af sikkerhedshensyn.

Siden er under konstruktion.

Fremtidens byer  
Branding af grønne byer. 
Richard Florida. 
Joel Kotkin.  
www..ku.dk/viden ... 

Det Kreative Danmarkskort 
Gentofte Kommune har en større andel kreative borgere end nogen anden kommune i Danmark. 
Steffen Gulmann 2008  
www.ritzau.dk/kreative ... 
CityDesign strategi: byer, der blomstrer 
Steffen Gulmann 2015  
www.bibliotek.dk/citydesign ... 
Helheds byudvikling 
www.archive.org/11citydesign ... 

15-minutter byen 
Carlos Moreno 2024  
www.saxo.com/dk/15-min ... 

Visioner og udfordringer 
Vi lever i en verden der er præget af mange kriser og dermed udfordringer der skal klares. Herunder stigende social ulighed, klimakrise og krigstrusler. Her fokuserer vi på muligheden for strukturel arbejdsløshed på grund af, at kunstig intelligens kan klare stadig flere arbejdsopgaver og dermed erstatte mennesker.
I stedet for bare at følge med strømmen er det nødvendigt, at vi skaber en vision for det samfund vi gerne vil have, i form af normative scenarie.
Den vigtigste mission bliver derefter at realisere vores vision om fremtidens samfund.
I scenarie sektionen skitserede vi fem scenarier som overordnede visioner for fremtidens samfund.Se: www.robotsamfund.dk ... Missioner er konkrete handlinger, der skal realisere delmål frem mod fremtidens samfund. Missioner som målbare handlinger er defineret af Mariana Mazzucato. (Mazzucato 2022).

Normative scenarier handler om at realisere visioner. Normative scenarier er en backcasting metode. 
www.backcasting.dk og www.scenarieanalyse.dk 

Som missions framework anvendes Mariana Mazzucato`s Mission Economy plan. (www.marianamazzucato.com). 

Vilde problemer og politiske strategier 
Da vi ikke har råd til at løse alle verdens vilde problemer på den korte bane, er vi nødt til at prioritere de missioner, der er vigtigst for at kunne realisere vores vision. 
Den første store udfordring er at definere det samfund vi vil skabe, på både den korte- og den lange bane. Og derefter planlægge en strategi for at nå målet (Backcasting).

Vilde problemer - Værktøjskasse til politikere, praktikere og policy-entreprenører 
Sigge Winther Nielsen 2023 
www.saxo.com ... 

Visioner for fremtidens samfund 
Der er mange forskellige visioner for fremtidens samfund. De kan grundlæggende struktureres i tre politiske paradigmer: konservatisme, liberalisme og socialisme. Med neopopulismen og trumpismen har konservatismen fået et comeback som neokonservatisme. Her fokuserer vi på liberalistiske- vs. socialistiske fremtidsbilleder.

Visioner for fremtidens liberale kapitalisme  
Klaus Schwab: Liberalistisk stakeholder-kapitalisme.  
Mariana Mazzucato: Inklusiv stakeholder-kapitalisme.  

Visioner for fremtidens konservative kapitalisme   
The Technological Republic: Hard Power, Soft Belief, and the Future of the West.
Alexander C. Karp og Nicholas W. Zamiska 2026 
www.saxo.com/dk... www.bibliotek.dk ... 

Visioner for fremtidens socialisme   
Aaron Bastani: Fully Automated Luxury Communism: A Manifesto. 
www.youtube.com/dmQ ...  
www.wikipedia.org/Luxury_Communism ... 
Socialisme strategi som en mission 
Erik Olin Wright: Envisioning Real Utopias.   
www.saxo.com ... 
Interview med Erik Olin Wright  
www.youtube.com/t50 ... 
Case: Occupation of a government building 
www.youtube.com/fOt ... 
Real Utopias as Destination 
www,futureswewant.net/erik ... 
www.wikipedia.org/Real_utopian_sociology ... 

Debat om vejen til socialisme  
Finn Hansson om Marx og Engels’ opfattelse.
www.eftertrykket.dk/2026 ... 

Nordisk socialisme - På vej mod en demokratisk økonomi 
Pelle Dragsted 2021  
www.pelledragsted.dk/nordisk ... 

Missioner og scenarier  
Missionsorienteret politik kombineret med scenariemetoden "de fire fremtider". 

Mission-oriented scenarios: A new method for urban foresight 
Mazzucatos teori om missionsorienteret offentlig politik kombineret med Jim Dators metode med "de fire fremtider". (Manoa-skolen). 
Alex Fergnani et al. 2024 
www.researchgate.net/scenarios ... 

Jim Dators "fire fremtider" 
www.foresightguide.com/dator-four-futures 

Definition af missions begrebet 

Typer af missioner 
Man kan skelne mellem to typer af missioner: 
1: Teknologiske missioner. 
2: Sociale missioner.

1: Teknologiske missioner 
Mønstereksemplet er Apolloprogrammet med at sætte den første mand på månen.

2: Sociale missioner 
Mønstereksemplet er FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. 
(Mazzucato 2022:6),

Kilde 
Mission Economy 
Mariana Mazzucato 2022  
www.saxo.com ... 
www.bibliotek.dk/mazzucato ... 

Mission: Possible  
Mazzucato: Vi har brug for stater, der sætter sig visionære mål. Mazzucato`s råd bliver fulgt af  EU, WHO og flere regeringer.
Weekendavisen, 17/12-21 
www.bibliotek.dk/mazzucato  ... 

Kritik af Mazzucato 
Jeppe Druedahl 2020 
www.information.dk/oeko ... 
www.google.com/druedahl ... 

Forskere der arbejder med visioner for fremtidens samfund. 

Mission Economy 
- A Moonshot Guide to Changing Capitalism 
Mariana Mazzucato 2022  
www.saxo.com ... 

Mariana Mazzucato 
www.marianamazzucato.com 
UCL Institute for Innovation and Public Purpose (IIPP) 
www.ucl.ac.uk/mariana ... 
www.wikipedia.org/Mazzucato ... 

Den fjerde industrielle revolution 
Klaus Schwab 2017  
www.bibliotek.dk ... 
www.wikipedia.org/Klaus ... 

Den fjerde industrielle revolution 
Thomas Aagaard, 2018 
www.faktalink.dk/fjerde ... 
Teknologisk Institut ... pdf.  

Paradigmeskiftet 
Paradigmeskiftet fra industrisamfund til innovationssamfund. 

Lottosamfundet - den nye virkelighed 
Keld Holm 2018   
www.saxo.com ... 
www.paradigmeskiftet.dk 

The great paradigm shift - a democratic challenge 
Tyge Mortensen, Nils Bech og Keld Holm 2020 
www.saxo.com/dk/paradigm ... 

Selskabet for Fremtidsforskning 
www.fremtidsforskning.dk 
www.saxo.com ... 
www.wikipedia.org/Fremtid ... 

Capability approach  
Normativt scenarie om fremtidens samfund. 
Amartya Sen og Martha Nussbaum har defineret målet for fremtidens samfund, i et normativt scenarie om at alle skal have muligved for at udvikle deres evner, formuleret i begrebet: Capability approach. 

Amartya Sen: Capability approach.
Den enkeltes mulighed for kreativ udfoldelse.
Amartya Sen: Capability approach, på Google søg.
Om Amartya Sen: 
www.lex.dk/Amartya_Sen

Om Martha Nussbaum
The key question the capabilities approach asks is "What is each person able to do and to be?” 
www.wikipedia.org/Martha ..._

Målet med fremtidens samfund  
Målet med fremtidens samfund er at give alle mennesker mulighed for at udfolde deres evner i et solidarisk samfund.   

Begrebsudvikling om sammenhængskraft og udviklingen af solidariteten i samfundet. 
Med begrebet innovationssamfund har vi et grundbegreb til fortællingen om det samfundsparadigme, vi bevæger os frem mod. Men vi mangler et begreb for det sociale, kulturelle og sammenhængskraften i paradigmeskiftet fra industrisamfund til innovationssamfund og robotsamfund. 

I samfundsvidenskaben beskriver solidaritetsbegrebet hvordan sammenhængskraften fungerer, spørgsmålet er nu hvordan fremtidens solidaritet vil blive skabt.

Fra to til tre typer af solidaritet:
Teorihistorisk har man i samfundsvidenskaben skelnet mellem landbrugssamfundets “mekaniske solidaritet” og industrisamfundets “organiske solidaritet”. (Durkheim, Lex). 

I innovationssamfundet bliver der brug for en ny type af solidaritet, som vi skal finde på et begreb for, det kan f.eks. være begrebet “kreativ solidaritet”, så vi får et historisk forløb med tre paradigmer:

1: Landbrugssamfundet: Mekanisk solidaritet:
En simpel arbejdsdeling mellem landbrug, håndværkere og handelsfolk. ”Mekanisk” fordi den kollektive bevidsthed dannes ud fra ensartede erfaringer (Durkheim, Lex).

2: Industrisamfundet: Organisk solidaritet:
Avanceret arbejdsdeling mellem fabrikker, der er organisk knyttet sammen.
Analog til den, man finder mellem de forskellige organer i en kompleks biologisk organisme.

3: Informationssamfundet: Kreativ solidaritet:
Avanceret vidensarbejdsdeling mellem iværksættere, der er kreativt knyttet sammen i videnshubs, væksthuse, venture kapital mm.

Udviklingen af de kreative evner indgår i begrebet “Capability approach”:

Videnskabsteoretisk fundament til: Informationssamfundet: og valg af begrebet "Kreativ solidaritet":
Fokus på tre forskere: 
Amartya Sen og Martha Nussbaum samt Richard Florida:

Capability approach ved Amartya Sen and Martha Nussbaum: 

Sen initially argued for five components to assess capability:
2: Individual differences in the ability to transform resources into valuable activities. Sen`s research inspired the creation of the UN's Human Development Index (HDI) Nussbaum further distinguishes between internal capabilities that are personal abilities, and combined capabilities that are "defined as internal capabilities together with the social/political/economic conditions in which functioning can actually be chosen”
Kilde. https://en.wikipedia.org/wiki/Capability_approach

Om: Amartya Sen and Martha Nussbaum.

Amartya Sen: Capability approach.
Den enkeltes mulighed for kreativ udfoldelse. Amartya Sen:
Capability approach, på Google søg.
Om Amartya Sen: https://lex.dk/Amartya_Sen

Om Martha Nussbaum
The key question the capabilities approach asks is "What is each person able to do and to be?” https://en.wikipedia.org/wiki/Martha_Nussbaum
Video: Martha Nussbaum: Creating Capabilities  
https://www.youtube.com/watch?v=AoD-cjduM40

Richard Florida: Den kreative klasse.
Den nye førende vidensklasse med kreativitet i form af idegenerering og innovation, både teknologisk og socialt. Med nytænkende medarbejdere, der udgør drivkraften for, at virksomheder kan opnå succes i fremtiden.
Om Richard Florida
https://en.wikipedia.org/wiki/Richard_Florida
Om oplevelsesøkonomi
https://lex.dk/oplevelsesøkonomi

.

Richard Florida om "Den kreative klasse". 

Del 1 af Den kreative klasse. 
Den kreative klasse - og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv. Europa i den kreative tidsalder. 
Richard Florida 2005   
De tre t'er: teknologi, talent og tolerance er forudsætningen for at byer kan blive kreative økonomiske centre, der tiltrækker forskellige mennesketyper, der kan inspirere hinanden.
www.bibliotek.dk ... 

Del 2 af Den kreative klasse  
Den kreative klasses flugt - den nye globale konkurrence om talent. 
Richard Florida 2008   
Om konkurrencen mellem USA og den øvrige verden for at tiltrække talentfulde og kreative mennesker, der kan skabe en fortsat økonomisk vækst.
www.bibliotek.dk ... 

Relevansen af Richard Floridas teori om den kreative klasse i en dansk kontekst:  

Den danske kreative klasse - hvem består den af? Hvor bor den? Hvad betyder den for det danske samfund? 
Mark Lorenzen, Trine Bille, Kristina Vaarst Andersen 2009  
Hvad tiltrækker den danske kreative klasse? Den danske kreative klasses økonomiske betydning. Kreative bymodeller.
www.bibliotek.dk ... 

Anmeldelse af Richard Florida  
Vi bliver bymennesker, »homo urbanus'er« og verdens mega-regioner. 
Ann Mariager 2009  
www.bibliotek.dk ... 

"Få superstjernebyer løber med hele gevinsten"  
Katrine Irminger Sonne 2027 
Bysociologi v/Peter Skriver (RUC). 
Hans Thor Andersen (Statens Byggeforskningsinstitut).
www.bibliotek.dk ... 

Det Kreative Danmarkskort 
Hvor bor og arbejder de kreative i Danmark? 
Steffen Gulmann 2008   
www.ritzau.dk/danmarkskort ... 
www.bibliotek.dk/Gulmann ... 

Engelsk:  

Who's your city?  
How the creative economy is making where to live the most important decision of your life.  
Richard Florida 2008   
Mennesker kan vælge at bo det sted, der passer bedst til deres personligheder og livsstadier. Det vil tvinge byer til at beslutte, hvilke typer af beboere, de håber at tiltrække.
www.bibliotek.dk ... 

Cities and the creative class  
Richard Florida 2005  
De tre t'er: teknologi, talent og tolerance, er forudsætningen for at byer kan blive kreative centre.
www.bibliotek.dk ... 

Squashing civic energy.  
Squelchers are control freaks who think they know what’s best for their city or region, even as their leadership (or lack thereof) causes a hemorrhage of bright, talented, and creative people.
www.whatsbestnext.com/2011 ... 

The Great Creative Class Debate 
Revenge of the squelchers: The Great Creative Class Debate.
Florida, Richard 2004  
... Den store urbanist Jane Jacobs har et ord for denne type person. Det, der adskiller blomstrende byer fra dem, der stagnerer og forfalder, er en gruppe mennesker, hun kalder "squelchers". Squelchers, forklarer hun, er de politiske, forretningsmæssige og samfundsmæssige ledere, der omdirigerer menneskelig kreativ energi ved at skabe forhindringer og sige "nej" til nye ideer. Det, der bekymrer mig, er, at selv når de tager fejl i fakta, fortsætter mine kritikere med at give rigelig ammunition til squelchers.
www.creativeclass.com ... Squelchers.pdf  
www..archive.org/city ... pdf. 

Den Kreative klasse 
– og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv
Florida, Richard 2005. Forlaget Klim.