Indholdsfortegnelse

1. kapitel: Robotisering og den sociale orden
Indledning: Hvordan vil indførelsen af robotter kunne påvirke samfundet?
Debat, optimister og pessimister. Fremstillingsform: Analyse: Kapitel 3-12.

2. kapitel: Samfundsvidenskab og fremtidsforskning
Samfundsteori. historieteori og fremtidsforskning. Udvikling af kvalitative fremtidsforskningsmetoder.
Fremtidsforsknings metoder: Tankeeksperiment, trends, scenarier, wild cards, CLA, med flere.
Samfundsteori. historieteori og fremtidsforskning. Kvalitativ metode.

3. kapitel: Fremtidsforskning og determinationsteori
Determinationsteori: Erfaringer fra store historiske overgange og udledning af 10 determinationsfaktorer.
Sturkturering af analysen af overgangen til robotsamfund ud fra de 10 determinationsfaktorer.

4. kapitel: Den teknologiske faktor og robotisering
Definition af en robot. (Se også bilag 1). Robot historie, fra industrirobotter til deep learning.
Fremtidsperiodicering: Strukturering i 3 robotudviklingsfaser og 8 robotteknologiske udviklingstrin.
Udviklingstempo: Teknologiske muligheder og politisk kulturel interessedannelse. (Se også 14. kapitel).

5. kapitel: Den økonomiske faktor og robotisering
Robotter på arbejdsmarkedet, vil de erstatte den menneskelige arbejdskraft og i hvilke tempo?
Robotøkonomi. (Frey).

6. kapitel: Den demografiske faktor og robotisering
Når robotterne klarer arbejdsopgaverne er der ikke brug for menneskelig arbejdskraft.
Politisk-økonomiske konsekvenser, er der så brug for statsinterventionistisk støtte til familierne?

7. kapitel: Den geografiske faktor og robotisering
Imperialismens geografiske ekspansion: Fra Jorden til Mars. Peak oil, Thorium og solenergi.

8. kapitel: Den miljømæssige faktor og robotisering
Metamorphosis: Miljøkrise, politik og geopolitik. (Beck).

9. kapitel: Den kulturelle faktor og robotisering
Velfærdsstatens kulturelle grundlag efter arbejderbevægelsens mulige økonomiske nedtur.

10. kapitel: Den ideologiske faktor og robotisering
Nye ideologier: Dataisme.
Kan maskiner få bevidsthed? Robotiseringens betydning for filosofiens udvikling, er det teoretisk muligt at skabe et kunstigt menneske?
Vil robotejere formulere en ny politisk ideologi, der legitimere, at de ejer robotterne og de ikke bør beskattes?
Hvis robotter får bevidsthed, skal de så også have menneskerettigheder?

11. kapitel: Den psykologiske faktor og robotisering
Fra da mennesket opstod for omkring 200.00 år siden, til genteknologien blev opfundet, var det ikke muligt at manipulere arveligt med menneskets psyke, men den psykologiske faktor er ikke længere en historisk invariabel, f.eks. designerbabyer.
Nye teknologier muliggør før første gang i historien at menneskets psyke og biologi kan modificeres.
Hvis det lykkedes forskerne at skabe supermennesker kan den modificerede psykologiske faktor blive afgørende i fremtiden (Harari).
Tempo:
Der er en forventet lang tidshorisont før psykologisk modifikation kan forventes, at få en større betydning for samfundsudviklingen, men de første spirer eksisterer allerede, f.eks.: Der bruges forskningspenge og udgifter til nedfrysning af rige personer, der håber på, at de en gang i fremtiden kan blive genoplivet, forynget og helbredt.

12. kapitel: Den geopolitiske faktor og robotisering
Økonomisk: Kunstig intelligens ”first mover” lande kan udkonkurrere de langsomme lande.
Militært: USA, EU og Kina. Kunstig intelligens som sputnik-chokket i 1957. Mod en kunstig intelligens kold krig?
Militær, autonome våben og etik. (Arkin 2009).

13. kapitel: Den politiske faktor og robotisering
Prækapitalisme, kapitalisme og postkapitalisme.
Kapitalismevariationer og politiske scenarier:
Politiske ideologier: Konservatisme, liberalisme, totalitarisme, plutokrati og socialisme.
Velfærdsstaten og socialliberalisme, liberalisme, pseudoliberalisme og libertarianisme (Frederiksen et al 2015).
Posttotalitarisme, den totale eksklusion af store dele af folket. Eks. på tendens: de relative mange sorte i USAs fængsler.
Strukturering: Mulige- sandsynlige- og ønskværdige politiske scenarier.

Kapitel 14: Determinationsfaktor interaktion
Efter gennemgang af de 10 determinationsfaktorer, kan vi se på hvordan de 10 faktorer kan tænkes at spille sammen i fremtiden.
Robotiseringsproces og determinationsteori
Udviklingstempo og robotisering
Timing af teknologisk-, kulturel-, geopolitisk- og politisk udvikling.

Kapitel 15: Robotsamfunds scenarier
Mulige-, sandsynlige- og ønskværdige scenarier.

Kapitel 16: Robotiseringsproces og determinationsteori
Vurdering og konklusion
Determinationsfaktorernes dynamik og prioritering af essensielle determinationsfaktorer.
Det næste store spørgsmål, vil robotiseringsdynamikken skabe et nyt samfundssystem?
Nye herredømmeforhold. Slaveri, feudalisme, kapitalistisk frihed og socialistisk frihed.
Produktionsmådeteori og samfundssystemteori.
Status på determinationsteori og fremtidsforskning.

Bilag
Bilag 1: Definition af kunstig intelligens. Artificial intelligence (AI).
Bilag 2: Definition af en robot.
Bilag 3: Den selvkørende bils 5 teknologiske udviklingstrin. Lidar. Autonomous vehicles (AV). https://en.wikipedia.org/wiki/Autonomous_car
Bilag 4: Automatiseringens 10 trin.
Bilag 5: Mobility as a service. (MaaS).

Noter
Fremtidsforskning. Fremtidsforskere: Liste med fremtidsforskere. (Bohn 2019). http://www.fremtidsanalyse.dk/fremtidsforskere/fremtidsforskning
Determinationsteori. Se også historisme.dk

Vejledning til brug af APA referencesystem.

Emnekatalog: Lidar.

Noter

Referencer

#header_text h1#site_heading a, #header_text h1#site_heading{ } @media (min-width: 650px) { #header_text h1#site_heading a, #header_text h1#site_heading{ } } Robotsamfund

#header_text h2#site_subheading a, #header_text h2#site_subheading{ } @media (min-width: 650px) { #header_text h2#site_subheading a, #header_text h2#site_subheading{ } }

Indhold

Indholdsfortegnelse

Robotsamfund