Menu

Robotsamfund

1. kapitel: Robotisering og den sociale orden
Indledning: Samfundsudvikling.
Problemformulering. Hvordan vil indførelsen af robotter kunne påvirke samfundet?
Debat, optimister og pessimister. Vi er ambivalente til teknologi, fordele og risiko. (Beck 1992: 72).
Fremstillingsform: Analyse: Kapitel 4-13.

Fremtidsformel – Fremstilling: Analyse koncentreret om 5 determinationsfaktorer: Teknologi > Økonomi > Kultur > Geopolitik > Politik
robotisering > arbejdskraft behov ned > velfærdsstaten ned > kulturelle reaktioner > ændrede geopolitiske styrkeforhold > politisk handling.

Om fremtidsforskning, 2. kapitel: Ingen kan forudsige fremtiden, men mulige fremtider og en fremtid man kæmper for.
Usikkerhed og uvished gennemsyrer studiet af mulige fremtider, så alle synspunker fremlagt i nærværende tekst skal tages med det forbehold.

Med udviklingen af kunstig intelligens tegner der sig en fremtidsmulighed hvor robotter vil kunne erstatte den menneskelige arbejdskraft i 2100-tallet.
Spørgsmålet bliver derfor hvordan en robotisering vil påvirke samfundet.
Analysen: Hvordan vil den robotteknologisk udvikling påvirke den økonomisk udvikling på arbejdsmarkedet, den geopolitisk rivalisering og hvilke politiske scenarier som reaktion på den teknologisk-økonomiske udvikling, vil være mest sandsynlige.

Fremstillingsformen kan give læseren indtryk af, at være baseret på et tekno-deterministisk videnskabsteoretisk grundlag, fordi problemformuleringen handler om hvordan robotteknologien kan tænkes at påvirke samfundet, men ponten er netop at finde ud af hvordan den teknologiske robotudvikling kan tænkes at interagere med andre sociale determinationsfaktorer, herunder økonomi, kultur og politik.
F.eks.: Det udelukker ikke et politisk scenarie hvor den robotteknologiske udvikling blokeres af politiske interesser, som f.eks. atomkraftværker ikke blev indført i Danmark og GMO bekæmpes.

Valg af tidshorisont, timing, den korte, mellemlange og lange bane. Anslåede årstal. Timing. Robotisering 2. fase, udviklingtrin 3-5.
Først i fuldrobotiseringsfasen vil robotter kunne få en afgørende betydning for arbejdsmarkedet og fuldrobotisering kan først forventes at blive udbredt i stor målestok omkring år 2050. Kurzweil angiver bl.a. år 2045. (Kurzweil).
I robotiseringens første fase skabes en akkumulationsbølge hvor der bliver investeret i robotteknologi, så selvom robotterne begynder at erstatte arbejdskraft, er det ikke sikkert, at det vil medføre teknologisk arbejdsløshed, på grund af de nye jobs investeringsbølgen medfører. Der kan samtidig forventes mega investeringsbølger i bioteknologi, forbrugerelektronik og måske især i miljøteknologi, så indtil robotterne når ”human level arbejdskraft kompetencer ” er der ikke noget der tyder på, at der vil opstå en strukturel teknologisk massearbejdsløshed. Skæringspunktet bliver når køb af en robot bliver økonomisk mere rentabelt end at ansætte et menneske forekommer i et stort omfang i mange brancher. Det vil ske i forskellige tempi i forskellige brancher og typer af opgaver, hvor vi kan forvente, at chauffører vil blive en af de første faggrupper, der vil blive erstattet af robotter i form af selvkørende biler. Derudover vil meget kontorarbejde, salgsarbejde, servicearbejde og intellektuelt rutinearbejde kunne erstattes af botter. (Frey).

… The authors make a compelling case for why government, industry, and consumers need to work together to make the development of driverless cars our society's next “Apollo moment.” (Lipson and Kurman 2016).

Human level arbejdskraft kompetencer som ”arbejdskraft singularity” - human-level work-robot (HLW-R)
Fokus i dette fremtidstankeeksperiment er hvad der kan tænkes at ske, når robotterne økonomisk vil kunne udkonkurrere den menneskelige arbejdskraft.
Når prisen for at købe en robot er den samme, som for at ansætte et menneske, defineres her som ”arbejdskraft singularity”, dvs når grafen for lønudvikling krydses af grafen for prisudviklingen for en robot.

Arbejdskraft singularity, til forskel fra kunstig intelligens singularity
Udviklingstempo og timing af begivenheder: Den teknologiske udviklingskurve med forventet human-level work robot er baseret på Kurzweil`s beregninger for tempoet på udviklingen af kunstig intelligens. Kurzweil`s teori har medført en stor debat om både hans timing omkring singularity og intelligensbegrebet, er det overhovedet muligt at udvikle maskin-intelligens? Kurzweil`s anvendelse af intelligensbegrebet er ikke relevant her, idet vi her fokuserer på det tempo hvor robotter vil kunne erstatte menneskelig arbejdskraft og ikke på hvorvidt algoritmerne har noget med intelligens at gøre.
Eksperterne er uenige om udviklingshastigheden af kunstig intelligens, Kurzweil forventer at singularity opstår omkring år 2045, men måske endda tidligere. Delphi studie.
Robotiseringens realisering og udviklingstempo vil blive afgjort af mange determinationsfaktorer, bl.a.:
1: Moores lov om udviklingen af processorkraft.
2: Programmørernes kompetencer til at udvikle avancerede algoritmer, hvor ”Deep learning” var et stort skridt fremad.
3: Befolkningernes opfattelse af fordele og ulemper ved robotter. Industriens lobby ser kun fordele, der skal konkurrere med dystopiske film mm.
4: Politikernes indførelse af lovgivning. Sikkerhed, ansvar/forsikring, folkelig opbakning mm. A-kraft som eks. på ny teknologi der blev forkastet i DK.
Om den teknologiske udvikling af AI mod singularity og superintelligence, se Kurzweil 2000 og Bostrom 2016.

Ny teknologi skaber nye arbejdspladser, ja, men hvor længe endnu
da bankernes hævemaskiner blev indført i USA frygtede man, at mange bankassistenter ville blive arbejdsløse, men rationaliseringen med hævemaskiner medførte at bankerne oprettede flere filialer, så de mistede arbejdsopgaver blev erstattet med nye opgaver. Men når vi når fuldrobotisering vil nye arbejdsopgaver også bliver varetaget af robotter, så det hidtidige argument for, at ny teknologi skaber flere arbejdspladser, er ikke længere gyldigt i fuldrobotiseringsfasen.

Videnskabsteori: Fremtidsforskning og teknologisk udvikling som udgangspunkt, men ikke teknologisk determinisme.
… the role of the future in social interactions … skal med i samfundsvidenskabelig teori … (Beckert 2016:36).

Metode: Trendanalyse, scenarier og tankeeksperimenter. Valg af den selvkørende bil som robotiserings case.
Andre robotiserings cases kan være robotjournalisme med sportsnyheder og erhvervsnyheder.

Fremstillingsform:
Den selvkørende bils udviklingstrin som case til robotudviklingstrin, 3 robotiseringsfaser: Semirobotisering, fuldrobotisering og superrobotisering.
Semirobotisering er f.eks. en bil der kan parkere selv. Fuldrobotisering er en bil der kan køre uden chauffør og superrobotisering er når den selvkørende bil bliver mere sikker at køre i, end med et menneske som chauffør.
Fra 2020`erne står vi på tærsklen til fuldrobotiseringsfasen ved godkendelse af selvkørende biler på officielle veje.

Økonomisk singularity
Ved fuldrobotisering forstå her at den kunstige intelligens vil kunne erstatte det meste arbejde, måske bortset fra pædagogisk arbejde og andet arbejde der kræver et human touch.
Fuldrobotisering kan karakteriseres som en Human Level Workforce Robot. HLW-robot eller arbejdskraft singularity.
Dvs fuldrobotisering defineres her ikke ud fra begrebet kunstig intelligens, der giver en debat om hvad intelligens er, f.eks. er det væsentlige, i et arbejdsmarkeds sammenhæng, når en bil er selvkørende, at den kan erstatte menneskelig arbejdskraft, ikke om den er intelligent eller ej.
Definition af en robot. Robot og den 3.- og 4. industrielle revolution.
Indførelse af robotter kaldes også for den 4. industrielle revolution. Hvis man definerer den industrielle revolution ved, at maskiner overtager det manuelle arbejde, er der brug for et nyt begreb til at beskrive maskiner der kan erstatte det intellektuelle arbejde, det er i denne kontekst at begrebet robot defineres her.
Håndens- og åndens arbejde. Manuelt- og intellektuelt arbejde.

Definition af kunstig intelligens anvendt i erhvervlivet. (Davenport 2019).

Klaus Schwab definerer den 4. industrielle revolution som havende det samme indhold, som robotrevolution defineres her. (Schwab).

Hvorfor kigge frem i tiden? -

Robot etik
Retningslinjerne for programmering af robotter bør vedtages før de bliver udbredte, f.eks. er det OK at robotter dræber mennesker i krig?, skal man kunne fyres af en robot?, skal robotter passe børn, ældre, syge og undervise?,
Black box problematik: Skal alle have adgang til at tjekke den programmering der ligger bag en given robot beslutning?
Fremtidens teknologi vil ændre de muligheder vi har, f.eks. er det et argument i miljødebatten, at vi skal vente med at anvende store ressourcer på at bekæmpe drivhuseffekten, indtil vi har mere mijøvenlige teknologier. (Lomborg).

Historisk: Indenlands transport i England. I 1700-tallet bygges sejlbare kanaler, der i 1800-tallet bliver udkonkurreret af jernbanen.
F.eks. Bridgewater Canal, der blev åbnet i 1761.
https://en.wikipedia.org/wiki/Canals_of_the_United_Kingdom og https://en.wikipedia.org/wiki/Canal_Mania
Efterfulgt af jernbanebyggeri. https://en.wikipedia.org/wiki/Railway_Mania

Danmark og verden. Geopolitik.

Hypotese:
Robotiseringen vil efterhånden kunne erstatte en stor del af arbejdskraften, både den manuelle- og den intellektuelle arbejdskraft.
Omkring halvdelen af arbejdskraften indenfor en overskuelig fremtid. (Frey and Osborne 2013).
Spørgsmålet bliver nu om hvordan samfundet vil reagere på denne robotteknologiske udvikling. Hertil konstrueres scenarier for mulige politiske fremtider baseret på de fremherskende politiske ideologier. De politiske scenarier er: Totalitarisme, konservatisme, liberalisme, plutokrati og socialisme.

Til hver af de politiske ideologier kan føjes 2 politiske dimensioner, nemlig national og social, f.eks. nationalkonservatisme og socialkonservatisme.

Robotiseringen vil blive indført i forskelligt tempo, i forskelligt omfang i forskellige brancher. (Frey and Osborne 2013).

Test

Forord 
Kapitel 1: Robotisering
Kapitel 2: Fremtidsforskning
Kapitel 3: Determinationsteori
Kapitel 4: Teknologi
Kapitel 5: Økonomi
Kapitel 6: Demografi
Kapitel 7: Geografi
Kapitel 8: Miljø 
Kapitel 9: Kultur
Kapitel 10: Ideologi
Kapitel 11: Psykologi
Kapitel 12: Geopolitik
Kapitel 13: Politik
Kapitel 14: DTM-F interaktion
Kapitel 15: Scenarier
(Kapitel 16): Vurdering og konklusion

Bilag  
Bilag 1: Definition af AI 
Bilag 2: Definition af en robot.
Bilag 3: AV 5 teknologiske udviklingstrin.   
Bilag 4: Automatiseringens 10 trin. 
Bilag 5: Mobility as a service. (MaaS). 

Noter  
Fremtidsforskning. Fremtidsforskere: Liste med fremtidsforskere. (Bohn 2019). http://www.fremtidsanalyse.dk/fremtidsforskere/fremtidsforskning
Determinationsteori. Se også historisme.dk

Vejledning til brug af APA referencesystem.

Emnekatalog: Lidar. 


Referencer