Menu

Robotsamfund

Kapitel 11: Psykologi

Kapitel 11: Den psykologiske faktor og robotisering

Den psykologiske faktor også kaldet for "mennesket indre natur" har i princippet være uændret siden mennesket opstod for 200.000 år siden. Her defineres den psykologiske faktor bredt, som psykobiologi, dvs. ikke abstraheret fra kroppen. 

I fremtiden kan den menneskelige psyke manipuleres med både kunstig intelligens og bioteknologi og psyken er dermed ikke længere en historisk invariabel determinationsfaktor, som den har været i de første 200.000 år af menneskehedens historie.

Ifølge transhumanismen vil kunstig intelligens en dag kunne overhale menneskets intelligens, hvor skæringspunktet kaldes for singularity,  og den videre udvikling af den kunstige intelligens kaldes for superintelligens. (Kurzweil 2005). (Bostrom 2016).

Vil den psykologiske faktor fortsætte som historisk invariabel frem mod år 2050?
Cyborgs. Bionisk menneske.
Genteknologi, brain-internet interface.

Kunstigt effektiviserede mennesker og arbejdsmarkedet.
Længere liv og livslang arbejdsindsats. Hvis vi får betydeligt længere liv, f.eks. 120 år vil organiseringen af vores livsfaser ændres radikalt. Behovet for nye generationer til arbejdskraft vil også falde, hvis vi kan arbejde til vi bliver 110 år, der praktisk taget vil være en fordobling af vores tid på arbejdsmarkedet.

Transhumanisme.
Fra menneske til postmenneske.

Den transhumaniske fremtidsmulighed vurderes her til tidsmæssigt først at blive muligt på den meget lange bane, så den er dermed ikke relevant for en analyse med en tidshorisont fokuseret på perioden frem mod år 2050.

De næste to kapitler handler om robotiseringens mulige politiske konsekvenser,  der nu kan betragtes ud fra de hidtil gennemgåede determinationsfaktorer, der er nødvendige at have kendskab til, for at forstå baggrunden for de politiske beslutninger, det bliver nødvendigt at tage i fremtiden. 

 

.