Menu

Robotsamfund

Kapitel 13: Politisk

Kapitel 13: Den politiske faktor og robotisering

Indhold til kapitel 13.

Robotter vil i fremtiden kunne erstatte mennesket arbejdskraft og vil derfor logisk kunne svække arbejderbevægelsen og dens kamp for velfærdsstaten.
Når kapitalen ikke længere har brug for arbejdskraft kan den politisk bekæmpe arbejderbevægelsen eller flytte til lande hvor den ikke skal betale for velfærdsydelser.
Hvis velfærdsydelserne skal opretholdes, kan det f.eks. gøres med skat på robotter, men da produktionen kan foregå uden væsentlig brug af arbejdskraft, kan kapitalen flytte til skattely lande og dermed fortsætte det pres på velfærdsstaterne som globaliseringen indledte.

Problemformulering: Robotiseringens betydning for velfærdsstatens udvikling, vil den overleve? -
Hvis robotiseringen udkonkurrerer arbejderbevægelsen, hvad kan det få af politiske konsekvenser?
Hvordan forholder forskellige politiske ideologier sig til robotiseringen?
Introduktion af politiske ideologier og derudfra en formulering af mulige politiske scenarier.

Definition af det politiske
Politik fratrukket, økonomi, kultur og ideologi er rå magtkamp.

Om Totalitarismebegrebet.
Totalitarismen opstod i første halvdel af 1900-tallet af to årsager:
1: Geopolitisk rivalisering, f.eks. Tyskland i 1930`erne er en industrination der har behov for at tilkæmpe sig råvarer.
2: Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund. Landbrugssamfund med en catch-up strategi til at indhente de førende industrilande.
f.eks. bolshevik revolutionen i Rusland og den maoistiske revolution i Kina.
Neototalitarisme: De riges eksklusion af de fattige. Plutokrati som monetarisme og demagogisk populisme. (Case: Trump i USA).

Om konservatismebegrebet
Kristen konservatisme, imod liberalismens individualisme.

Om liberalismebegrebet. Teoriudvikling fra Adam Smith til neoliberalisme, fra samfundets bedste til de riges bedste.
Liberalistisk globaliseringspolitik kontra nationalkonservatisme. (F.eks Trump vs. Clinton).

Om socialismebegrebet
Socialdemokratisme som socialliberalisme eller socialisme?
Demokratisk socialisme. Stalinisme og maoisme kategoriseres her som totalitarisme.

Politisk ideologi variationer
Totalitarisme variationer: Fascisme, nazisme, stalinisme og maoisme.
Konservatisme variationer: Konservatisme, nationalkonservatisme og socialkonservatisme.
Liberalisme variationer: Liberalisme, socialliberalisme og neoliberalisme.
Socialisme variationer: Socialdemokratisme, folkesocialisme og venstresocialisme.

Politiske scenarier baseret på de 4 politiske ideologier: Totalitarisme. Konservatisme. Liberalisme. Socialisme.

Velfærdsstaten og robotisering
Velfærdsstatens historie: Velfærdsstaten blev bygget af arbejderbevægelsens kamp for bedre arbejdsforhold, men blev også støttet af progressive kapitalister, der ønskede et stabilt arbejdsmarked og kunne se fordelen ved en social konsensus, der også var en fordel hvis der skulle mobiliseres til krig.

Med robotiseringens mulige erstatning af arbejdskraften vil det økonomisk-politiske fundament for velfærdsstaten begynde at erodere væk.
Velfærdsstaten, vil den komme under politisk pres?
(Se også 5. kapitel om den økonomiske faktor. (Greve 2017)).

Scenarier: Borgerløn, socialt arbejde, massearbejdsløshed, …
Hvem skal kapitalisterne producere for, når medarbejderne fyres og mister deres købekraft? (Se også robotøkonomi i 5. kapitel).
Et af svarerne er de superriges luksusforbrug, herunder rumflyvninger.
Med robotproduktion og vedvarende energi vil de arbejdsløse måske kunne modtage en indkomst over eksistensminimum og dermed også holde hjulene i gang. Musk og Bezos rumprojekter. SpaceX m.m.

Eksempel på erhvervslivets optimistiske scenarie. (Diamandis & Kotler 2012). (Tvede).

Definition af politiske samfundssystemer og produktionsmåder.
Feudalkapitalistisk totalitarisme, dvs arbejdskraften er ikke formelt fri, f.eks. Kina og Iran.
Kinas såkaldte kommunisme ideologi har ikke noget at gøre med det begreb Marx`s kommunismebegreb. Kina kan nok bedst karakteriseres som feudalkapitalisme, feudal fordi arbejdskraften ikke er fri og kapitalistisk fordi Kina tilpasser sig de internationale kapitalistiske spilleregler.

Med denne gennemgang af den politiske faktor og robotiseringen er alle determinationsteoriens 10 faktorer gennemgået og næste kapital handler om hvordan de 10 determinationsfaktorer kan tænkes at interagere i fremtiden.

 

.