Menu

Robotsamfund

Kapitel 2: Fremtidsforskning

2. kapitel: Samfundsvidenskab og fremtidsforskning
Indhold til 1. kapitel:
Samfundsvidenskab.
Definition af en robot og definition af kunstig intelligens. (Frankish and Ramsey 2014: 34). (McCarthy 2017).
Fremtidsforskning, videnskabsteori og metode.
Historiske overgange, determinationsteori og robotisering. (3. kapitel).
Metode: Tankeeksperiment- og scenariemetoden
Tankeeksperiment: Kunstig intelligens kommer til at kunne overtage halvdelen af arbejdsopgaverne omkring år 2050.
Om tankeeksperiment- og scenariemetoden. (Jansen 2005).
Filosofi og fremtidsforskning. (Hoy 2009).

Definition af en robot og af en bot
En robot er en kunstig intelligens med en mekanisk krop, der bruger sensorer svarende til menneskets sanser.
Til forskel fra en industrirobot, der blot er f.eks. en mekaniske arm, der kun kan udføre forprogrammerede bevægelser.
Menneskets sanser erstattes af sensorer, til biler især synssansen erstattet med bl.a. Lidar.
Algoritmeudvikling, stadig mere avancerede algoritmer udvikles mod kunstig intelligens.
En bot er kunstig intelligens uden en mekanisk krop, f.eks. en chatbot.
Kunstig intelligens er ikke bevidsthed og der er debat om hvorvidt den nogensinde vil kunne blive det.

For en uddybet definition af en robot, se bilag 1.

flyt til, Bilag 1
Definition af kunstig intelligens. Artificial intelligence (AI).
”AI is the field devoted to building artefacts capable of displaying, in controlled, well-understood environments, and over sustained periods of time, behaviours that we consider to bee intelligent, or more generally, behaviours that we take to be at the heart of what it is to have a mind”.
Turing testen blev introduceret af Turing i 1950.
(Arkoudas & Bringsjord, in: Frankish & Ramsey eds. 2014: 34).
Strong AI. (Arkoudas & Bringsjord, in: Frankish & Ramsey eds. 2014: 35).

A working definition of a robot:
”a physical device capable of autonomous or preprogrammed behavior in the world involving interactions with its environment through sensors and actuators”. (Phil Husbands, in: Frankish & Ramsey eds. 2014: 269).

Industrirobot økonomi
https://www.sptechnology.co.uk/cost-of-industrial-automation

Fremtidsforskning
Fremtidsforskningen er en videnskab i støbeskeen. De forskellige samfundsvidenskabelige teoriretninger har hver deres bud på hvordan fremtiden kan- eller ikke kan teoretiseres. Wendell Bell er en af de sociologer, der er nået længst med at udvikle en videnskabsteoretisk platform, ”Futures Studies platform”. (Bell 1997).
Wendell Bell er en af de sociologer, der er nået længst med at udvikle en videnskabsteoretisk Futures Studies platform. (Bell 1997).

Kultur og fremtidsforskning. ... culture shaping our orientation to the future ... . (Thompson 2007).
Opgør med eurocentrisk fremtidsforskning og vestens kolonialisering af fremtiden og fremtidsforskningen. (Sardar ed. 1999).

Fremtidsforskningens historie og vej til Danmark
Fremtidsforskningen begyndte med begrebet futurologi, der først blev formuleret af Ossip K. Flechtheim, der udviklede fremtidsforskningsteori inspireret ud fra den kritiske teoris tradition og Karl Korsch. (Flechtheim 1966).
Udviklingen af fremtidsforskningen blev en del at magtkampen i den kolde krig, hvor USA ønskede at skabe fremtidsmål, der kunne udkonkurrere den kommunistiske fremtidsvision, der var blevet styrket under den 2. verdenskrig og kampen mod nazisme og fascisme. (Andersson 2018).
I Danmark blev fremtidsforskningen indført at Arne Sørensen, der især var inspireret af Bertrand de Jouvenel og hans begreb om mulige fremtider, ”Futures possible, sammentrukket til begrebet futuribles” og begyndte at udgive magasinet Futuriblerne i 1969.
https://da.wikipedia.org/wiki/Selskabet_for_Fremtidsforskning

Begrebet ”Futures Studies” er blevet det foretrukne begreb, frem for futurologi og andre betegnelser, bl.a. fordi begrebet ”futures” understreger, at der er tale om flere mulige fremtider, eller politisk valgt, fordi futurologibegrebet først blev formuleret af socialisten Flecktheim, lidt på samme måde som Marx ikke er alment anerkendt som grundlægger af samfundsvidenskaben på grund af hans socialistiske politiske overbevisning, skønt begge er gode til at adskille deres forskning fra deres politiske tilhørsforhold.
Futurologibegrebet kan vel godt arbejde ud fra konceptet med flere mulige fremtider.

Futures Studies er institutionaliseret som universitetsdisciplin i flere lande. (Dator 2002).
Samfundsvidenskab og historiske epoker: Antropologi, etnologi, sociologi og futurologi.

.