Menu

Robotsamfund

Kapital 3: Determinationsteori

3. kapital: Determinationsteori

Determinationsteori og analyse af robotisering
Ud fra verdenshistoriens 2 store overgange, overgangen fra jæger-samler samfund til landbrugssamfund og derefter fra landbrugssamfund til industrisamfund kan udledes 10 strukturelle determinationsfaktorer, der også kan anvendes til analysen af overgangen fra industrisamfund til robotsamfund.

Determinationsteorietisk analyse, makro historieteori og fremtidsforskning
Som fremtidsforskningsmetode kan bruges makrohistoriske udviklingstræk, ved at udlede de væsentligste determinationsfaktorer for samfundsudviklingen, der har virket gennem historien, med øje for den mulighed, at nye determinationsfaktorer kan opstå i fremtiden.

Historisk periodicering og overgange – de to store sociale transformationer og fremtiden
Erfaringer fra tidligere historiske overgange, hvorfra der kan udledes determinationsfaktorer.
Det har tidligere været to store historiske overgange: overgangen fra fra jæger-samler samfund til landbrugssamfund og overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, ud fra de to store historiske overgange kan udledes 10 determinationsfaktorer.
Der findes naturligvis mange andre periodiceringskriterier.

Overgangen fra jæger-samlersamfund til landbrugssamfund
Mennesket opstod for omkring 200.000 år siden med en jæger-samler psyke, der indtil bioteknologien gør det muligt genetisk at modificere hjernen, har været en historisk invariabel determinationsfaktor.
Jæger-samler psyken blev først udfordret ved overgangen til landbrugssamfund, der indebar en overgang fra animisme til mytologi og monoteistisk ideologi.

Den geografiske faktor - istiden slutter
For omkring 10.000 år siden slutter den sidste istid og det varmere klima (geografisk faktor) medfører en mulig befolkningsvækst, der igen medfører et befolkningspres (demografisk faktor), der giver anledning til dyrkning af korn og tamdyrhold (nye teknologier), der videreudvikles til bofaste samfund i Mesopotamien og Ægypten. Overgangen til landbrugssamfund skaber en bondekultur, der varer indtil industrialiseringen.
Ideologisk sker der en udvikling fra animisme over mytologi til monoteisme. (Harari).
Befolkningsvæksten i Afrika medfører efterhånden, at samfundene omkranses af andre samfund og der opstår konflikter og emigration. (Geopolitik og omkransningsteori). Det voksende befolkningstal medfører omkring år 100.000 fvt. emigration fra Afrika og ud i verden. (Geografisk faktor og demografisk faktor).

Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund. - Den anden store historiske overgang:
I 1300-tallet begynder der en stor vækst i handelen i Vesteuropa med basale varer som bl.a. salt og fisk, samt luksusvarer, bl.a. krydderier, til aristokratiet, Handelen iværksætter en stor vækst i søhandelen, der især tager fart efter tempelridderne bliver arresteret i Frankrig i 1307. Søhandelen vækster fordi tempelridderne havde sikret handelsvejene over land og et banksystem.

Miljøkatastrofe - mangel på træ
Efterspørgslen på sejlskibe af træ og træ til brænde medfører at træ bliver en mangelvare, så der bruges stadig mere kul og efterhånden skal der graves stadig dybere for at få fat i kullet. Det medfører at minerne oversvømmes og der bliver brug for at pumpe vandet ud af mineskakterne. Der udvikles en dampmaskine til formålet, dampmaskinen er i begyndelsen ikke effektiv, men da den er placeret ved kulminer er den økonomisk brugbar. Dampmaskinen effektiveres af James Watt og bliver begyndelsen på den industrielle revolution, den første industrielle bølge, der varer indtil forbrændingsmotoren og elektriciteten, der udvikler den 2. industrielle revolution.
Overgangen til industrisamfund som historisk udviklingsproces og udledning af determinationsfaktorer: Processen starter med en ikke bæredygtig efterspørgsel på træ, der resulterer i en miljøkatastrofe i form af mangel på træ, der igen fører til anvendelse af kul, der kun findes i givne geografiske områder og fører til udvikling af ny teknologi i form af dampmaskinen. Der opstår nye økonomisk sociale klasser, borgerskabet og industriarbejderklassen, der udvikler deres egne politiske kulturelle værdier, henholdsvis liberalisme og socialisme, samt nye ideologier og videnskabsteorier, bl.a. den videnskabelige socialisme (Marx) og funktionalismen (Durkheim).

Duplet-tekst?
Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund
Overgangen industrisamfund begyndte med dampmaskinens udvikling i slutningen af 1700-tallet.
Landarbejderne blev industriarbejdere, oprettede fagforeninger og mange blev socialister.
Robotisering og historiske overgange,
definition af en robot. Videnskabsteori og fremtidsforskning
Fremtidsforskningen er stadig en videnskab i støbeskeen. De forskellige samfundsvidenskabelige teoriretninger har hver deres bud på hvordan fremtiden kan- eller ikke kan teoretiseres.

Ud fra de to store historiske overgange kan man udlede 10 sociale determingationsfaktorer:
Psykologisk faktor: Den menneske hjerne, der opstod for omkring 200.000 år siden. Den indre natur.
Geografisk faktor: Varmere klima da istiden slutter. Floder til transport. Olieforekomst i givne landområder mm.
Miljø faktor: Varmere klima på grund af industrialisering og CO2 udledning. Historisk. (Diamond 2005).
Demografisk faktor: Befolkningsvækst og befolkningspres. Boserup. Rom-klubben.
Teknologisk faktor: Stenalder, bronzealder, jernalder, dampmaskine og industrialisering samt mulig fremtidig kunstig intelligens.
Økonomisk faktor: Slavesamfund, feudalisme, kapitalisme, socialisme og frihed.
Økonomisk faktor knyttet til teknologisk udvikling: Jæger-samler samfund, nomadesamfund, bofaste landbrugssamfund og industrisamfund.
Kulturel faktor: Katolsk etik vs. protestantisk etik og overgangen til industrisamfund. (Max Weber). Institutionel frihed fra feudalisme.
Ideologisk faktor: Animisme, mytologi, monoteisme og videnskab.
Geopolitisk faktor: Den europæiske koncert. Den kolde krig. Europa vs. Asien, (Wittvogel).
Politisk faktor: Feudalisme, kapitalisme, socialisme m.fl.

De 10 determinationsfaktorer bruges til at analysere mulige fremtider.

Kulturel faktor uddybet: Katolsk kultur vs. protestantisk kultur og overgangen til industrisamfund. Katolicismen bruger økonomien til at bygge katedraler, bl.a. salg af afladsbreve til finansiering af Peterskirken vs. protestantisk etik, der favoriserer opsparing og erhvervsinvestering, (Max Weber).

Samfundsvidenskaben er ikke bragt på en teoretisk fællesnævner, så samfundsforskerne er ikke enige i betydningen af alle de 10 determinationsfaktorer.
Idealister tager udgangspunkt i de subjektive determinationsfaktorer, herunder: den psykologiske, hvor verdensånden eller helligånden manifesterer sig ud i samfundet gennem ideologi, kultur, politik og økonomi som en sekundær faktor. (Hegel).
Materialister tager udgangspunkt i de 5 objektive determinationsfaktorer: geografiske forhold, miljø, demografi, teknologi og økonomi.

De 10 determinationsfaktorer er valgt fordi de dækker over et bredt spektrum af videnskabsteoretiske tilgange, ikke fordi de alle nødvendigvis er afgørende for den fremtidige samfundsudvikling. Hvilke determinationsfaktorer, der bliver afgørende i fremtiden kan vi kun gisne om. I det mulige post-industrielle samfund kan der opstå nye determinationsfaktorer, som vi kun ser spiren af i dag, f.eks. transhumanisme, dvs skabelsen at et overmenneske, der transformere den menneskelige natur med genteknologi mm.

Overgangen fra fra industrisamfund til robotsamfund, fremtider, trends og scenarier.
Hvilke af de 10 determinationsfaktorer, der vil få afgørende betydning for formningen af fremtidens politiske magtforhold er svært at vurdere i en tid hvor robotiseringen ikke er udbredt. Kapitalismens logik, robotiseringens økonomisk mulige konsekvenser for arbejdsmarkedet, kulturelle reaktioner på robotiseringen, samt geopolitisk rivalisering om at blive en førende robotnation forventes at være de afgørende determinationsfaktorer for fremtidens politiske udvikling.

Lokalisering af afgørende determinationsfaktorer i overgangen til robotsamfundet
Ud fra et tankeeksperiment er her udvalgt 5 faktorer ud af de 10 determinationsfaktorer, der kan forventes at blive afgørende for samfundsudviklingen i 2100-tallet. Nemlig den teknologiske faktor, der med robotudvikling vil kunne ændre økonomien ved at erstatte den menneskelige arbejdskraft, hvilke igen vil kunne medføre store kulturelle, geopolitiske og politiske forandringer.

Valg af 5 forventede afgørende determinationsfaktorer
1: Teknologi og robotisering som det metodiske udgangspunkt.
2: Økonomiske forandringer der muliggøres af robotisering og bestemmer om der skal robotiseres.
3: Kulturelle forhold, vil frygt for robotisering standse dens indførelse, som det skete med a-kraft i DK og GMO i EU. Maskinstormer. VR.
4: Geopolitisk rivalisering kan nødvendiggøre robotisering af handelspolitiske- og militære årsager.
5: Politiske scenarier baseret på de første 4 valgte afgørende determinationsfaktorer. Overdeterminationsfaktorer.

De øvrige 5 determinationsfaktorer kan måske også få stor indflydelse på samfundsudviklingen i 2100-tallet, f.eks:
6: Den geografiske faktor vil stadig have betydning, f.eks. lande med olieforekomster eller Thorium, placering af sol- og vindenergi kraftværker. Wildcards.
7: Den miljømæssige faktor med den fortsatte klimakatastrofe, der ifølge Beck nødvendiggør et geopolitisk samarbejde. (Beck).
8: Den demografiske faktor med mindre brug af arbejdskraft på grund af robotisering, samt overbefolkning i mange lande.
9: Den ideologiske faktor med etablering af nye ideologier, f.eks. ”dataisme” (Harari) og politisk libertarianisme. (Ryan).
10: Den psykologiske faktor med modifikation af hjernen med genteknologi mm.
Det videre arbejde med problematikken om overgangen til robotsamfundet vil vise om der er flere afgørende determinationsfaktorer, der skal inddrages i analysen.

Den mulige robotisering spiller også en stor rolle i miljødebatten, i spørgsmålet om det bedre kan betale sig at investere i ny miljøteknologi, der vil have en stor effekt på sigt, frem for at bruge penge på aktuelle tiltag. (Lomborg 2001)

.